            |
AKKS - Udgivelser - Temahæfter
AKKS har udgivet en række hæfter, hvor forskellige temaer i forbindelse med amatørkulturen tages op til analyse og debat.:
AKKS TEMA 4-00
Udvikling
----------------------------------------------------------------
Med baggrund i AKKS-puljen til amatørkultur og folkelige kulturaktiviteter har vi med dette temahæfte valgt at sætte fokus på begrebet udvikling.
Der indledes med Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens artikel ”Amatører drives af kærlighed”, hvor hun gør rede for de tanker, hun har haft i forbindelse med oprettelsen af puljen. Vi skal, siger hun, ”overveje, hvilke roller amatørkulturen og den folkelige kultur skal spille i det kommende århundredes informations- og læringssamfund”. Det, mener hun, kun kan ske ved at lade ”engagerede grupper af mennesker afprøve deres bedste ideer i praksis”. Puljen skal således med ministerens egne ord vise vejen til en ”fremtidig samlet kulturpolitik for amatørkultur, folkelig kultur og det, der med et af tidens modeord hedder civilsamfundet”.
Formand for AKKS, Helge Birck Pedersen, giver et kort historisk rids af kulturpolitikken fra 60’ernes kunststøttelov via 70’ernes og 80’ernes kulturformidlingsstøtte til 90’ernes begivenhedskultur. Han beskriver, hvorledes det folkelige kulturliv i denne periode økonomisk måtte klare sig selv. Med dannelsen af AKKS bliver amatørerne synlige i kulturpolitikken, og med udviklingspuljen er der skabt mulighed for yderligere tiltag og for at få flere med i skabende og genskabende aktiviteter. Det skal ske gennem en udvikling fra det forbrugende, konsumerende til det aktiverende, kvalificerende, producerende (skabende) kulturliv.
Leder af Center for Kulturpolitiske Studier, Dorte Skot-Hansen bruger ligeledes historien til at sætte amatørernes nuværende situation i relief. I 60’erne var det oplysning og dannelse, der skulle styrke demokratiseringen af kulturen (Det humanistiske rationale). I 70’erne og 80’erne blev det dominerende billede det kulturelle demokrati, hvor initiativerne skulle komme nedefra eller fra folket selv (det sociologiske rationale).
I 90’erne derimod bliver kulturpolitikken instrumentel, idet den nu ”... skulle vurderes som et middel til at opnå især økonomisk udvikling". Markedet bliver herskende, kulturstøtte erstattes med kulturinvestering, og sponsorstøtte erstatter offentlige midler.
I dette snævre kunst- og kulturbegreb, siger Dorte Skot-Hansen, har amatørerne ikke
en chance. Man har glemt, at amatørkulturen også er et sted, hvor der i sig selv foregår nyskabelser, eksperimenter, internationale kontakter og nye netværk. Amatørerne bør derfor i højere grad tages alvorligt i den rådende kulturpolitik på alle planer.
Kulturudviklingen kan også ske blandt udstødte grupper. Det beskrives af Franck Thomas Staub i artiklen ”At berøre det ukendte og vove lyden af det som brister”. Franck Thomas Staub beskriver, hvorledes mennesker med psykiske og sociale problemer sammen med professionelle kunstnere får adgang til at opdage og udvikle egne kunstneriske potentialer.
Endelig gør formanden for Fordelingsrådet, Flemming Rasmussen, rede for de overvejelser, han og rådet har i forbindelse med fortolkningen af de hovedprincipper, Kulturministeren har givet for fordelingen af midlerne fra AKKS’ Udviklingspulje. Det ses af artiklen, at rådet er stærkt optaget af at finde frem til, hvilke værdier det skal lægge til grund for kvalitets- og folkelighedsbegreberne, ligesom det er vigtigt for rådet at få skabt en debat om, hvad kulturel kvalitet i folkelig forstand er. Flemming Rasmussen slutter med en opfordring til amatørerne om at tænke nyt og gå i gang med udvikling af udtryks- og samværsformer.
Temahæftet kan læses direkte på Internet eller rekvireres ved henvendelse til AKKS´ sekretariat.
AKKS TEMA 3-00
Børnekultur
----------------------------------------------------------------
AKKS’s 3. temahæfte handler om børnekultur.
Helge Birck Pedersen, formand for AKKS, indleder med et kort rids af udviklingen på børnekulturens område.
I artiklen ”Børnemagt over egne kulturudtryk” er konsulent i DATS, Dansk Amatør Teater Samvirke, Maria Rosenhjerte skeptisk over for sammensætningen af det nye ”Kulturråd for Børn”. Der er for lang vej fra den kulturpolitiske scene til hverdagens øvelokale.
Der efterlyses en kulturpulje, der kan nås nedefra/udefra.
I arbejdet med teater ved og af børn og unge betones lysten til at afprøve og eksperimentere med amatørteatrets mange muligheder, et frirum at bevæge sig i – et sted, hvor fantasien, eksperimentet og selviscenesættelsen forløses i et nødvendigt fællesskab. Værdien af at arbejde med amatørteater understreges ved ordene socialisering og styrkelse
af selvværd.
”Børn kan selv” skriver Michael Balle, formand for FAJABEFA, de rytmiske musikamatører. Det bemærkes, at medlemmerne i Kulturrådet for Børn udelukkende består af professionelle kunstnere og folk fra kulturinstitutioner. Artiklen betoner, at formidlingen har overtaget i børnekulturpolitikken, og det mere end antydes, at børns egne udøvelse glemmes mere og mere.
Skolekoncerterne har en tendens til at lære børnene at sidde stille og holde mund. I stedet burde børnene være musikalsk udøvende og deltagende. ”Børn kan udmærket skabe kultur selv, de får bare
ikke lov”.
Ulla Jerg, formand for Danmarks Børne- og Ungdomskor, ser kulturen i børnehøjde og advokerer for, at alle børn får lov og mulighed for at opleve musik på egen krop. ”Alle” skal forstås bogstaveligt.
Forældrenes ansvar og børnenes egen interesse betones, de kulturelle forskelle fra sted til sted påpeges. Der advares mod den stigende kommercialisering med flygtig opmærksomhed og manglende fordybelse til følge. Institutionerne når mange børn ved deres arbejde, men ikke alle. Interesseorganisationerne sikrer, at der er varierede tilbud til børnene og mange frivillige, ulønnede kræfter sørger for at holde hjulene i gang. Der skal også være gratis tilbud, hvilket ofte er tilfældet med deltagelse i børnekor. Det vil sikre, at alle kan være med og – hvis interessen fastholdes – kan få del i korlejre, korstævner, koncerter og rejser.
”Børn er ikke bare børn” skriver Pia Dahl, generalsekretær i Musik og Ungdom. I artiklen gøres der opmærksom på den megen ”støj”, der er overalt i samfundet med betoning af stilhed som en menneskeret. Ud af denne skal musik ”på egne præmisser” gro frem, og de kulturelle rødder skal plejes.
Der slås til lyd for kompetenceudvikling via aktiv musiceren, – alle burde have kvalificeret omgang med sang og musik dagligt.
Der ligger imidlertid en bremse i udviklingen, da børn og unge nok vil lave projekter, men ikke indgå i foreninger. Der udtrykkes ønske at kunne afprøve modeller for støtte til børn og unges musik
uden de stramme foreningsregler.
Temahæftet kan læses direkte på Internet eller rekvireres ved henvendelse til AKKS´ sekretariat.
AKKS TEMA 2-99
Kvalitet
----------------------------------------------------------------
I dette temahæfte belyses kvaliteterne ved aktiv beskæftigelse med kunst og kultur på amatørplan ud fra forskellige synsvinkler.
I den første artikel tegnes et kort historisk rids over et par årtier og der konstateres, at 90’ernes kulturpolitik drejede fra det folkelige til det elitære.
Morten Kvist lancerer begrebet, “den sande amatør” i spændingsfeltet mellem dilettantisk amatørisme og den selvdøde professionalisme.
Jakob Oschlag beskriver amatørkunstens særlige kvaliteter og ser amatørbegrebet i lyset af kunst, kvalitet og kvantitet.
Ellen Foyn Bruun finder kvaliteten i det skabende og det fælles skabene og betoner samtidig den kvalitet, der ligger i det særlige personlige udtryk.
Endelig afslutter Herbert Møller med at sætte amatørarbejdet ind i en nødvendig samarbejdsramme, bestående af de professionelle, medlemsorganisationerne og musikskolerne, og der konkluderes med kulturamatørernes virke som “det eneste samlingspunkt, hvor man deltager i fællesskabet på samme vilkår uanset social status, og hvor mange unge, voksne og ældre mødes på lige fod i et musikalsk fællesskab, hvor det skabende er det primære mål”.
Det er vort håb, at der vil blive lagt vægt på disse kvaliteter i den kommende udvikling af dansk kulturpolitik.
Temahæftet kan læses direkte på Internet eller rekvireres ved henvendelse til AKKS´ sekretariat.
AKKS TEMA 1-99
Folkeoplysning
----------------------------------------------------------------
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, AKKS, præsenterer hermed sit første temahæfte i en forhåbentlig lang serie, der med udgangspunkt i tidsaktuelle emner præsenterer tanker, ideer og synspunkter.
Formålet er at inspirere til debat og udvikling i den del af kulturlivet, som AKKS repræsenterer, de kunstbaserede aktiviteter på amatørplan.
AKKS områdets kerneaktiviteter er forankret i lokale foreninger. Der er AKKS-foreninger overalt, selv i de yderste kroge af landet, hvorfor AKKS pr. definition er en fuldt ud decentraliseret kulturinstitution i Danmark. Organisationens identitet er bestemt af lokale initiativer og aktiviteter.
Derfor er vi i den aktuelle kulturdebat optaget af revisionen af folkeoplysningsloven og af kulturregionaliseringen.
Vi har valgt at give et bud på et overordnet formål og et dannelsesperspektiv for folkeoplysningen og at stille forslag om at opdele loven i tre søjler, hvor de kunstbestemte aktiviteter på amatørplan får en selvstændig placering.
Dette understøttes i dette temahæftet af en beskrivelse af sammenhænge mellem amatører og folkeoplysning samt af de enkelte problemstillinger i den nugældende folkeoplysningslov set fra lokale kulturamatørers side.
Endelig rundes der af med at perspektivere amatørernes rolle og placering set i lyset af den aktuelle debat om regionalisering.
Temahæftet kan læses direkte på Internet eller rekvireres ved henvendelse til AKKS´ sekretariat.
|
|
