Tilbage til forsiden  Information in English    


Farvergade 27D, 3. sal    
1463 København K    
Tlf.: 33 14 10 94    
E-mail: akks@pc.dk    
 Hvad er AKKSNyhederVedtægterBestyrelsenMedlemsorganisationerKonferencer, seminarer, kurser mv.Bøger, temahefter, rapporter, pressemeddelelser mv.HøringssvarTilskudsmulighederKontakt  
AKKS - Udgivelser - Pressemeddelelser

Udviklingspuljen til amatørkultur og folkelige kulturaktiviteter

pr. 01.09.2000

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, AKKS, har på sit første fordelingsrådsmøde uddelt i alt 515.000 kr. til 12 projekter.

AKKS, der er et landsdækkende netværk bestående af 150.000 personer fordelt på 10 organisationer, der aktivt beskæftiger sig med kunst og kultur, fik af Kulturministeriet i maj i år 4 mio. kr. til en udviklingspulje til uddeling blandt foreninger og grupper til projekter inden for amatørkultur og folkelige kulturaktiviteter.

De projekter, der har modtaget tilskud, er flg.:
  • Kvarterløftprojektet Døesvej - Thorsvej - Dyssegården i Holstebro, der har fået 100.000 kr. til projektet ”MIT” (Mod - identitet - træning”) - et kultur og dramaprojekt for unge danske og unge af anden etnisk herkomst.

  • Projekt Billedtegn, der er en del af Byudvalgsarbejdet i Horsens, har fået 50.000 kr. til et projekt, hvor beboere - danske, flygtninge og indvandrere - samt en professionel billedkunstner foretager udvælgelse, opsætning, udskæring og udhugning af søjler til en pavillon i deres boligområde.

  • Ældreteatret af 1997 ”Værkstedet” i Rødovre har fået 25.000 kr. til videreudvikling af en metode, hvormed der skrives teater for ældre amatører.

  • Foreningen ”Være-vide-virke” i Galten har fået 50.000 kr. til et drama-, teater- og billedkunstprojekt for 14-18 årige danske og udenlandske piger - et projekt, der skal hjælpe indvandrerpiger med at blive integreret i det danske samfund.

  • Ungdomsteatergruppen ”OZ-faktoren” på Mors på har fået 25.000 kr. til videreudvikling af teater- og musikstykket ”OZ-faktoren”.

  • Åsen Teater i Jerslev i Nordjylland har fået 25.000 kr. til projektet ”Statueteater”.

  • Dansegruppen Lumiére i Aalborg har fået 25.000 kr. til projektet ”Forvandlingens dans”, der er et totalteaterprojekt med dans, musik og scenografi og med medvirken af amatører og professionelle.

  • Den Rytmiske Aftenskole, Det Hem’lige Teater og Aalborg Kunstskole har fået 50.000 kr. til projektet ”Teaterkoncert”.

  • Egnsteatret ”Vestvolden” i Hvidovre har fået 50.000 kr. til forestillingen ”Ej blot til lysthus” med deltagelse af hovedsageligt amatører.

  • Teaterforeningen Willestrup Spillene i Arden har fået 60.000 kr. til arbejdet med børn og unge i forestillingen ”Kællingens Høj”.

  • Amatørkoret ”Hinnerupkoret” har fået 5.000 kr. til et bestillingsværk for kor.

  • Kulturhuset Klaverfabrikken og musikgruppen Middelalderbølgen i Hillerød har fået 50.000 kr. til forestillingen ”2000 tak”, der inddrager ca. 400 amatører i dans, sang, musik og teater.

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd åbnede pr. 1. september kontor i Bredgade og har pr. denne dato som sekretariatsleder ansat cand. mag. Bente Schindel Samsing.

Bente Schindel Samsing kommer fra en stilling som sekretariatsleder i organisationen ”Huse i Danmark”, der er en landsforening for Kultur- og medborgerhuse”.


Yderligere oplysninger fås hos:

    Amatørernes Kunst og Kultur Samråd
    Farvergade 27D, 3. sal
    1463 København K
    Tlf.: 33 14 10 94
    E-mail: akks@mail.dk