Tilbage til forsiden  Information in English    


Farvergade 27D, 3. sal    
1463 København K    
Tlf.: 33 14 10 94    
E-mail: akks@pc.dk    
 Hvad er AKKSNyhederVedtægterBestyrelsenMedlemsorganisationerKonferencer, seminarer, kurser mv.Bøger, temahefter, rapporter, pressemeddelelser mv.HøringssvarTilskudsmulighederKontakt  
AKKS - Udgivelser - Nyhedsbreve

AKKS Nyhedsbrev nr. 1/2004, september 2004

ELEKTRONISK NYHEDSBREV
AKKS sekretariatet starter nu et elektronisk nyhedsbrev, hvor der vil være orientering om nyheder i relation til amatørkulturen / den folkelige kultur i Danmark. Der vil være kulturpolitisk debat, information vedrørende konferencer på området i ind- og udland, tilskudsmuligheder, kulturelle aktiviteter med videre. Nyhedsbrevet udkommer efter behov.
Bidrag til nyhedsbrevet er naturligvis meget velkomne. Sidder du inde med informationer af interesse for en større kreds, så send dit bidrag til akks@pc.dk., att. redaktør Tina Møller Jakobsen.

AKKS SEKRETARIATET FLYTTER
AKKS sekretariatet flytter efter ca. 1½ år fra midlertidige kontorlokaler i Suhmsgade 4 til permanente kontorlokaler i Farvergade 27D, 3. sal, 1463 Kbh. K.
Vartov - som det også kaldes - ejes af Kirkeligt Samfund og ligger lige ved siden af Københavns Rådhus. N.F.S. Grundtvig var bl.a. præst i Vartov kirke fra 1838-72. Flytningen sker pr. 29. september 2004. Telefon, fax og email forbliver det samme som hidtil. AKKS flytter i kontorfællesskab med foreningerne Kulturelle Samråd i Danmark og Huse i Danmark. Læs mere om Vartov på: http://www.vartov.dk

ART4ALL KONFERENCE I UTRECHT, HOLLAND OM AMATØRKULTUREN
I dagene 10-12. september 2004 afholdte det hollandske Dutch Platform for Amateur Arts og Dutch Fund for Amateur Art and Performing Arts en konference med emnet: " Art4all - an international conference on amateur Arts". I konferencen deltog oplægsholdere og deltagere fra hhv. Storbritanien, Tyskland, Belgien/Flandern, Danmark, Frankrig, Tjekkiet, Morokko, Surinam og Antillerne (hollandske kolonier) og Tyrkiet. Emner der blev diskuteret var bl.a. hvem er amatørudøverne?, hvordan finansieres de?, deres kvalitet og koncept og amatørkulturen og samfundet.
Hovedkonklusionen - set fra et dansk synspunkt - var at der i andre europæiske land, men dog særligt Belgien, Tyskland, Frankring og Storbritanien, er stor respekt og engagement fra statens side i form af forskningsmidler og fokus på amatørkulturen. Landene har vidt forskellige undersøgelser og forskningsresultater om amatørkulturen betydning ikke mindst for samfundet generelt. I Tyskland har man lavet en undersøgelse af hvilke kompetencer de kulturelle amatørere opnår ved deres aktiviteter, disse resultater er bl.a. rettet mod tilskudsyderne med henblik på udviklingsmidler til området. En af slutkonklusionerne, var at samle disse resultater og gøre dem sammenlignelige, både med hensyn til landenes forskelligeheder samt oversættelse af rapporter/undersøgelser til eksempelvis engelsk. AKKS sekretariatet vil i løbet af efteråret 2004 samle oplysninger om kontakter mellem de forskellige oplægsholdere og anden info på AKKS hjemmeside http://www.akks.dk

SEMINAR OM SYNLIGGØRELSEN AF FOLKEOPLYSNINGS- OG AMATØRKULTUREN
Foreningen Fritid & Samfund afholder et seminar den 29. oktober 2004 kl. 10-15.30 på Agerskov kro med overskriften: "Er "branding" af fritid og kultur nødvendigt?". Seminarformen vil være oplæg og erfaringsudveksling. Målgruppen er folkeoplysnings- og kulturudvalg, administrative medarbejdere samt alle andre der er interesseret i området. Læs mere om oplægsholdere og praktiske oplysninger på http://www.dfs.dk/2505.
Tilmeldingsfristen er 12. oktober 2004. Deltagerprisen er for ikke medlemmer: 925 kr. og medlemmer: 795 kr.

AKKS SEMINAR OM ETABLERING AF LOKAL KULTURPOLITISK NETVÆRK OG LOBBYVIRKSOMHED
AKKS sekretariatet afholder et mindre seminar torsdag den 18. novmeber 2004 kl. 17-20 om etablering af lokal kulturpolitisk netværk og lobbyvirksomhed for amatørkulturen ifm. kommunalreformen. Overskrifterne er følgende: Hvordan synliggøres amatørkulturen i kommunerne ifm. kommunalreformen?, Hvordan laver man lobbyvirksomhed rent konkret for amatørkulturenområdet lokalt? og hvordan etablere man amatørkulturpolitisk netværk? Der vil være relavante oplægsholdere fra hhv. Kommunernes Landsforening, Bornholms regionskommune, Kulturelle Samråd i Danmark mv. Seminaret afholdes i Farvergade 27, 1463 Kbh. K.

FOLKETINGETS UNDERSØGELSE OM VILKÅRENE FOR DEN FOLKELIGE KULTUR I DANMARK
På et møde i Kulturministeriet med hhv. kontorchef Søren Riiskjær og fuldmægtig på almen kultur og idrætsområdet Niels Boel ultimo august 2004, blev foreningerne AKKS, Kulturelle Samråd i Danmark og Huse i Danmark orienteret om status vedr. Folketingets beslutning i april 2004, om at iværksætte en undersøgelse om vilkårene for den folkelige kultur i Danmark. Kulturministeriet, der er tovholder på undersøgelsen, er ved at udarbejde kommissorium og de har foreløbig kontaktet Socialforskningsinstituttet ved. forsker Bjarne Ipsen, som i øjeblikket er ved at afslutte en større befolkningsundersøgelse om foreninger og frivillige organisationer på Fyn. AKKS formand Villy Dall er medlem af følgegruppen for Frivillighedsundersøgelsen. Læs mere om Frivillighedsundersøgelsen på: http://www.frivillighedsus.dk
Kulturministeriet har ligeledes kontaktet Kommunernes Landsforening (KL) med henblik på at indhente regnskabstal for kommunernes brug af kulturkroner på amatørkulturområdet. Foreningerne AKKS, Kulturelle Samråd i Danmark og Huse i Danmark har overfor Kulturministeriet givet udtryk for nødvendigheden af en bred undersøgelse, der inddrager så mange relevante parter som muligt og at undersøgelsen munder ud i anbefalinger, således at der kan arbejdes videre med resultaterne. AKKS har ved et senere uformelt møde med Kommunernes Landsforening (KL) givet udtryk for det samme og KL udtrykte ved denne lejlighed stor interesse for den kommende undersøgelse og resultaterne. KL er interesseret i at skrive artikler og følge debatten om området i deres tidsskrift: "Danske Kommuner". Tidshorisonten for undersøgelsens gennemførelse er efteråret/vinteren 2004/2005. På mødet med Kulturministeriet var det endnu ikke afklaret hvilket undersøgelsesbureau der skal forestå undersøgelsen. Så snart der er nyt om det videre forløb, vil dette bliver mangfoldiggjort i et senere nyhedsbrev.

AKKS "DIALOGMØDE" FOR MEDLEMMERNE I FEBRUAR 2005
AKKS sekretariatet afholder et "dialog-møde" for medlemmerne med emnet: "Den fremtidige kulturpolitiske strategi". Mødet afholdes torsdag den 10. februar 2005 i tidsrummet 17-20. Mødestedet er Vartov i København, Farvergade 27, 1463 Kbh. K. Mere om indholdet i et senere nyhedsbrev.

STRUKTURREFORM PÅ KULTUROMRÅDET
Reform skaber større klarhed på kulturområdet. Regeringen og Dansk Folkeparti blev i juni 2004 enige om en ny reform af rammerne for varetagelsen af de offentlige opgaver og den offentlige service. Reformen vil skabe en klarere ansvarsfordeling på det kulturelle område.
Kommunerne får større ansvar for det lokale, og staten får større ansvar for det nationale.
På den måde ønsker forligspartierne at fremme et rigt og varieret kulturliv, som både hviler på et aktivt lokalt engagement og på varetagelse af nationale kulturpolitiske hensyn. Helt konkret indebærer reformen, at:
- Kommunerne skal fremover have ansvar for økonomisk at støtte de områder og institutioner, der har udpræget lokal karakter, og som findes i stort set alle kommuner.
- Kommunerne skal som hovedregel have tilskudsansvar for de områder og institutioner, der i øvrigt har en naturlig lokal forankring, og som ikke har en særlig national opgave eller funktion.
- Staten skal fremover som hovedregel have ansvar for økonomisk at støtte de områder og institutioner, der har en særlig national opgave eller funktion.
Desuden er det i forbindelse med regionernes rolle som drivkraft i den regionale udvikling aftalt, at regionerne får mulighed for at medvirke til at igangsætte kulturbegivenheder samt udvikle kulturelle tilbud, som kan videreføres af andre parter i en mere permanent drift.
Læs mere om reformen på http://www.kum.dk/sw13737.asp

KULTURMINISTERIETS PULJE TIL AMATØRKULTUR MV. AFREGNES ENDELIGT 31. MAJ 2005
AKKS sekretariatet har efter aftale med Kulturministeriet fået godkendelse til at afslutte det endelige regnskab med Udviklingspuljen til amatørkultur og folkelige kulturaktiviteter inden 31. maj 2005. AKKS har som bekendt administreret puljen for Kulturministeriet i perioden 2000-2003. De projekter der har fået bevilget tilskud fra puljen har fået skriftelig meddelelse.

----------------------------
Dette nyhedsbrev er udgivet af
AKKS sekretariatet
redaktør Tina Møller Jakobsen
Farvergade 27D, 3. sal
1463 København K
Telefon 33 14 10 94

Nyhedsbrevet kan bestilles eller afmeldes på www.akks.dk eller via mail til akks@pc.dk