            |
AKKS - Konferencer, seminarer, kurser mv.
Den 20. - 21. marts 1998 afholdt AKKS og DAMU (Dansk Amatørmusik Union) et seminar med titlen Amatørmusikken/amatørkunstens vilkår i Danmark på Askov Højskole.
Program
Fredag
Formanden for DAMU, Bente Schindel Samsing, bød velkommen og lagde op til en debat om den aktuelle, politiske situation, idet hun bl.a. sagde:
Amatørerne må deltage i 90ernes diskussion om, hvad der former os som mennesker. Vi må udvikle aktive fritidsbeskæftigelser med det kunstneriske som mål uden at solidaritet og demokrati går tabt. Det seneste halve år har vist, at støtten til amatørmusikken er yderst usikker og lunefuld med Statens Musikråds nedskæringer på i alt 1,2 mio. kr. ud af et budget på ca. 5,7 mio. kr..
Der er i alt 20 organisationer i Danmark, der beskæftiger sig med amatørmusik. Organisatorisk arbejder vi hver for sig - ofte med små midler og med en meget forskellig historisk baggrund. Men vi er alle foreningsopbyggede og folkeoplysende - fra de enkelte kor/orkestre/ bands til paraplyorganisationerne. Desværre tages der ikke meget hensyn til os i støttepolitikken centralt og lokalt.
Derfor har amatørmusikorganisationerne brug for at diskutere den fremtidige foreningsstruktur og det fremtidige arbejde i forhold til støttepolitikken.
Lørdag
Oplægsholder: Formanden for Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, AKKS, Helge Birck Pedersen:
I AKKS ønsker vi at betone de udfordringer og muligheder, der ligger i aktiv beskæftigelse med kunstbetonede udtryksformer. Vi ved, at det udvikler personlig dannelse og dermed kulturel identitet.
Med afsæt i denne målsætning ønsker vi at pege på en tredje bevægelse i kulturudviklingen, en tredje vej, hvor det er den enkelte selv, der forholder sig skabende i kulturlivet.
Den enkelte bør i størst muligt omfang være kulturaktiv. Netop det vil åbne for forståelse og tilegnelse af kunsten. Kulturen næres af den professionelle kunst, den professionelle kunst næres af kulturen. Der er ikke tale om sammensmeltning eller sammenblanding af professionelle kunstnere og amatører, men om dialog. Økonomisk bør der tværtimod sættes endnu skarpere skel mellem de to grupper.
I AKKS taler vi om rene amatører, dvs. personer, der arbejder med det kunstbetonede som en folkeoplysende fritidsbeskæftigelse. Det er i denne aktivitetsform, vi ser mulighederne for, at kunsten indlejres i kulturen som en udviklingsdynamo.
Hertil er amatørorganisationerne særdeles velegnede.
Kulturamatørerne har et bud på vor fælles fremtid i form af aktiv beskæftigelse med det æstetiske som middel til personlig og kulturel dannelse. Nye socialiseringsformer vil kunne opstå, uden at kunsten derved gøres til socialpolitik.
At være med i en teatergruppe, et kor, et orkester, et band, eller i et billedkunstværksted rummer mulighed for at udtrykke sig, give sig til kende og folde sig ud i skabende dialog med andre. Der er tale om udvikling af livskvalitet og fællesskab.
Der ligger store udfordringer for amatørerne i det opstillede kulturudviklingsprojekt.
Vi har en arv at tage vare på. Amatørerne må deltage i 90ernes diskussion om, hvad der former os som mennesker. Vi må udvikle aktiv fritidsbeskæftigelse med det kunstneriske som mål uden at solidaritet og demokrati går tabt.
Men hvad skal så holde amatørerne fast? Det skal et frodigt, vekselvirkende kunstliv på et højt professionelt plan. Amatøren skal have noget at måle sig med og noget at stræbe mod. Amatøren holdes fast ved at være stillet over for den kunstneriske udfordring. Kunst stiller krav, stræber mod det sande, det skønne og det gode. Idealer, der til stadighed vil udfordre.
Den danske kulturamatørbevægelse repræsenterer en rigdom, der bør satses på og investeres i med yderligere udvikling for øje. Sammenlignet med mange europæiske lande har vi en højt udviklet organisationsgrad og ekspertise, der umiddelbart kan realiseres.
Derefter talte lektor Niels Kayser Nielsen, Odense Universitet, om, hvilke udfordringer amatørorganisationerne står overfor i dansk kultur- og foreningsliv, og hvilke muligheder der er for at klare disse udfordringer ideologisk, økonomisk og organisatorisk. De organisatoriske forandringsprocesser må i højere grad betragtes som fortløbende processer end som egentlige paradigmatiske skift. Det handler om at lære at omlære.
Generalsekretær i Dansk Amatør teater Samvirke, DATS, Thomas Hauger sluttede af med at fortælle om opbygningen af teaterorganisationen, der for en stor del er en succes, men som også i disse år oplever vanskeligheder ved at rekruttere til det organisatoriske arbejde. Thomas Hauger gjorde bl.a. rede for, hvordan Dansk Amatør Teater Samvirke arbejder, samt hvordan konsulentordningen og foreningsdemokratiet fungerer.
|
|