            |
AKKS - Konferencer, seminarer, kurser mv.
Rapport og konklusioner i forbindelse med konferencen "Magiske Øjeblikke" på Askov Højskole den 7. og 8. marts 2003
Formålet med konferencen
Konferencens første formål var at stille skarpt på de unge amatørers motivation med hensyn til udfoldelse af kunstnerisk aktivitet og organisering. Emnet blev belyst af Dorte Skot-Hansen og Susan Fazakerley, der i bogen "Magiske Øjeblikke" gennemgår problemstillingen ved hjælp at interviews og analyser af foreningskulturen i Danmark.
Konferencens andet formål var at inviterer unge der arbejder som frivillige eller er ansatte i foreninger. I den efterfølgende debat blev de traditionelle modeller og strukturer i Danmarks foreningsliv gennemgået - sammenholdt med de unges nye krav om plads til personlig udvikling, nye foreningsformer og eksperimenter.
Indledning
Til perspektivering af debatten var inviteret kultursociolog og historiker Henning Eichberg, der til daglig er ansat som forsker ved Institut for Idr‘t og folkeoplysnng på Gerlev Idrætshøjskole. Som ledere af debatten var inviteret Andreas Boeskov og Line Hauger, der begge er aktive i Dansk Amatør Teater Samvirke.
FØRSTE DEL
"Magiske Øjeblikke" unge og foreninger
Dorte Skot-Hansen, der er mag. art i kultursociologi og ansat som centerleder ved Center for Kulturpolitiske Studier ved Danmarks Biblioteksskole har stået for den teoretiske del. Susan Fazakerley der er cand. phil i teatervidenskab, har stået for interviewdelen.
"Magiske Øjeblikke" der er bestilt af Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og udkom i april 2002, har først og fremmest haft til formål at inspirerer foreningerne. I bogen præsenteres ni unge, som henholdsvis arbejder med organisering - er almindelige deltagere og arbejder om projektmagere. For de ni unge der præsenteres i bogen kan det fælles for dem alle siges, at de deltager i det frivillige foreningsliv af følgende grunde:
* Man skal være god til det man engagere sig i
* Man ønsker at udfolde sig sammen med andre unge
* Fællesskab
* Medlemskab ikke vigtigt - de er med mens et projekt kører
* De ønsker ikke et skemalagt foreningsliv mellem 19 - 22
* Ikke drukne i mødevirksomhed eller udvalgsarbejde
* Kort vej fra ide til handling
* De ønsker professionel PR-strategi og et synligt image
* Planlægning og organisering på tværs af foreningerne
* Foreningerne arbejder professionelt
Motivationen for unge er at blive set af andre og bruge deres viden som erfaringsgrundlag for videre uddannelse. Deres engagement i foreningslivet er ikke en fritidsbesk‘ftigelse - begrebet eksisterer ikke mere. Der er klare og fastlagte mål - gerne i små og afgrænsede projekter. Ifølge de unge i bogen har de professionelle kunstnere altid arbejdet indenfor rammerne af netværksmodellen.
Generelt for de unge i bogen er at de er bredt interesseret i kunsten. En relativ ung generation med nye indgange til foreningslivet. Generelt for de unge, er at de har prøvet mange ting, før de fandt det niveau de ville arbejde på. Fx det administrative - det koordinerende - eller det udøvende. De er på samme tid både observatører og deltagende. Mange unge t‘nker i "workshop-tankegangen", hvor der er kort vej fra ide til afslutning. For de unge gælder det i høj grad om at organisere sig anderledes - og helst på tværs af kunstarterne.
ANDEN DEL
Unge og foreninger - kan interesserne forenes?
De seks unge i panelet er sammensat udfra deres erfaring med at arbejde på forskellige niveauer i organisationer og foreninger.
Mikkel Flyvholm har i mange år arbejdet med ungdomsarbejde indenfor Dansk Amatør Teater Samvirke. Det vigtigste er at unge tager et ansvar for det de engagere sig i. Det er selvudviklende og det stiller krav til unge.
Esben Danielsen har arbejdet med musik i mange år. Er i dag leder af spillestedet Gimle i Roskilde og har blandt andet deltaget i arbejdet med Statens Musikråds rapport om "amatørmusikken i Danmark". Det er vigtigt at der er ambitioner i ungdomskulturen, det får unge til at tage ansvar og udfolde sig professionelt. Det g‘lder om ikke at kede sig.
Nicolai Aaen arbejder som konsulent for Dansk Ungdoms Fællesråd. Det gælder om at få unge til at engagere sig med noget meget konkret - målet kan nemmere ses og nås til. Det gælder om at brænde for ideerne - og ikke have dødsangst, som mange foreninger i dag kunne mistænkes og lide under. Dvs. foreningerne fortsætter, selvom de måske ikke længere har en grundlag for videre eksistens.
Stine Tange kommer fra projektet Ide&Co, hvor alle unge kan komme ind fra gaden og udføre diverse kulturprojekter med hjælp fra ansatte projektmagere. Ide&Co giver plads for det netværksdannende.
Benny Birkeskov kommer fra foreningen Ung Terra Nova, der er opstået med udgangspunkt i en generel forening. Ud over bogholderen er ingen andre ansat. Foreningen fungerer i praksis via sms, internet og mobiltelefoner. I dag er der etableret et netværk, som hele tiden udskiftes - udvides og formindskes.
Marie Peuliche har i mange år været aktiv hos Gimle i Roskilde og er nu engageret i Kulturelle Samråd. Der er noget grundlæggende godt ved traditioner, men der bør i højere grad gives penge de steder hvor der sker noget! Hvis forhindringerne i de eksisterende foreninger er for store - går de unge udenom! Det stiller store krav til unge at gøre tingene selv.
Efterfølgende debat
Generelt for de unge i panelet var det forskelligt om det var processen eller målet i forbindelse med projektmageri - der var det vigtige. Det afhænger af på hvilket niveau, man engagere sig. For alle gjaldt det at der skulle være kvalitet i aktiviteten. Der var bred enighed om at de eksisterende foreninger i højere grad bør henvende sig til unge som er gode til noget og opfordre dem til at engagere sig i foreningslivet.
Amatørbegrebet er ikke længere en præcis beskrivelse for de ikke-professionelle. Amatørbegrebet opfattes for mange som nedvurderende og som et udtryk for at noget ikke er professionelt. Unge vil ikke benævnes: amatører, da deres kunstudfoldelse ikke længere - kun - er en fritidsbeskæftigelse. Det er i højere grad blevet et "identitetsarbejde".
Der var bred enighed om at der i mange eksisterende foreninger var en tendens til at engagere sig på "livstid" og dermed manglende dynamik. Foreningerne bør i højere grad "skabes" på baggrund af emner, der gør det lettere at "komme og gå", når et projekt er afsluttet eller skal sættes i gang.
Det gælder i høj grad om at få de offentlige myndigheder til at give projektstøtte til projektgrupper og ikke kun til grupper og foreninger, som man allerede kender. Netværkskulturen er ikke anerkendt/respekteret blandt landets lokale politikere og det gælder om at fortælle dem om formen og hvorfor de bør støttes.
I dag tilføres der ikke flere penge på kommunernes budgetter som frie midler til kulturen. Hvis der ydes støtte til projekter, tages disse ofte fra driftsstøtten, som typisk bare er omprioriteret. Det er derfor nødvendig at skabe og etablere fleksible støtteordninger, som lokalpolitikerne kan forstå og ønsker at være med til at fremme.
Kommunernes fem procent pulje er nedlagt. Nedlæggelsen er en katastrofe, da netop projektmagere oftest fik projektstøtte via disse midler. Men en af hovedårsagerne til at puljen røg, var at netop projektmagerne rundt om i landet ikke var organiseret, dvs. at der aldrig kom en samlede protest mod nedlæggelsen af puljen. Derfor faldt puljen.
Principperne for den nuværende foreningsdannelse bør bevares da projektmagere i foreningen gøres juridisk ansvarsfri. Projektmagere som ikke har etableret en forening laver projekter på egen risiko.
Efterfølgende gruppearbejde
Har organisationerne et imageproblem - hvordan kommer de ud af det?
Det gælder om at være synlig og tydelig og have klare formuleringer mht. indhold. Professionalisering. Det gælder om ikke at være bange for udviklingen i foreningerne. Det kan kræve ny form for organisering.
Dorte-Skot Hansen og Susan Fazakerley konkluderer i bogen "Magiske Øjeblikke" at udfordringerne for de enkelte foreninger kan formuleres således:
* Skab udfoldelsesrum og faciliteter til de unge
* Samarbejd med de unge
* Giv de unge indflydelse
* Støt de unges tidsbegrænsede projekter
* Lav praktiske "velkomstpakker" til nye brugere/medlemmer
* Sørg for at projekternes viden og erfaring videregives - lav dokumentation
* Vær åben over for nye kunstgenrer og anderledes samarbejder
* Vær åben over for demokratiske eksperimenter
Har Landsorganisationerne en rolle - fremtidige eksistensberettigelse?
Som nævnt under debatten bør der i højre grad være foreninger der er dannet på baggrund af emner. Der bør opstilles en drømme-foreningsmodel, som der kan diskuteres ud fra! Der bør være kulturpolitiske debatter i landsorganisationerne som ikke altid handler om kulturkroner. De bør være bedre til formidling.
Dorte-Skot Hansen og Susan Fazakerley konkluderer i bogen "Magiske Øjeblikke" at udfordringerne for landsorganisationerne kan formuleres således:
* Udbygning af netværkerne på tværs af organisationerne og på hele det kunstneriske ungdomsområde
* Der bør oprettes et stort tv‘rkunstnerisk ungdomswebside
* Der bør afholdes festivaler, uddeles priser og laves projekter på tværs af kunstarter
AKKS berettigelse
Her forventes konsulentvejledning. Der bør sættes fokus på fremme af bestemte ting og diskussion af emner. Evt. uddannelsesmuligheder i samarbejde med eksisterende tilbud. AKKS bør i højere grad spørge egne landsorganisationer, hvad AKKS kan bruges til. Konsulenten tager på besøg og skaber kontakt og vedligeholder netværk.
Perspektivering ved Henning Eichberg
Foreningerne er ikke kun generalforsamlingen langt fra aktiviteten. Den er også mådet mellem generationerne. Vi må vedvarende debattere - lave omvæltninger. Samtidig skal man bruge sin erfaringsstyrke, som ikke må blive en erfaringsbyrde. Foreningsdemokratiet er i høj grad en kultur om "hvordan man omgås". I kulturen som hos idrætten er det hvor der er mangfoldighed - der er sammenstød.
Afslutning og afrunding ved Helge Birck Pedersen
Vi har været langt omkring. I morges omtalte jeg os selv som "de frivillige", "de folkelige", "de foreningsbaserede". Gode gamle folkeoplysningsord. Er det os?
I går talte jeg kort om de grundlovssikrede rettigheder, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. Er det os? Ja, det fik vi bekr‘ftet i forbindelse med udviklingen af Charteret for samarbejdet mellem det offentlige og det frivillige i 2001, foranstaltet af daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen. Spårgsmålet er, om ordene holder i dag. Er det sådan vi ser os selv, er det ord, der kan være bærere af fornyende udviklinger på kulturfronten anno 2003?
Hvis jeg skal sammenfatte indtrykkene af denne konference bliver det inspireret af en billedudstilling for nylig i Kerteminde. Dens titel var engagement. Kunstneren var for øvrigt Karin Meisl, medlem af AKKS-fordelingsrådet, der administrerer kulturministeriets udviklingspulje for amatørkultur og folkelige aktiviteter.
Engagement er, hvad der er kommet til syne i disse "magiske Øjeblikke", på Musisk Center Askov 2003. Vi har spurgt forskere, vi har spurgt "de unge", og vi har spurgt os selv. Samtalen er gået fra talerstol over paneldebat til cafedebat. Et billede på konferencens udvikling, hvor nogle taler til os, nogle taler med os til situationen, hvor vi taler sammen.
I samtalen, hvor opgaven bl.a. gik på at definere, hvad vi vil med os selv og hinanden som organisationer, blev det meget tydeligt, at vi som frivillige organisationer bestemmer over os selv, herunder selv bestemmer os for at indgå i forpligtende fællesskaber.
Den fælles interesse, det fælles "engagement", der atter og atter kommer til syne, munder hele tiden ud i begrebet forening. Så hurra for den grundlovssikrede foreningsfrihed. Men måden at være forening på er der delte meninger om. Vi må have øjnene åbne for, at foreningskultur ikke bliver til forsteningskultur. Vi skal hele tiden arbejde med vore selvvedtagne rammer og med de udfordringer kunstneriske ytringer altid rummer. Det er der vi prøver kræfter med kvaliteten, det er der vort dannelsesprojekt ligger, og det er der demokratiets rummelighed sættes på prøve.
Men hvorfor skulle samfundet dog støtte dette engagement. Det skal samfundet fordi folket vil det. Og hvem er så folket, ja, det er os alle sammen. Det vil blive alt for dyrt at s‘tte ansatte til at udføre det . Det uvikler kommissærmanerer, og kommissærer har det med at ville styre. Her ligger tankegangen om Civil Courage gemt, og her må og skal efter min opfattelse vort politiske engagement på kulturområdet defineres. Det skal ikke gøres af f.eks. kommunens embedsm‘nd eller andre ansatte. Her er det ytringsfriheden, der er i spil.
Jeg synes vore bidragydere ved denne konference ikke bare har vist denne vej, men også givet mange gode grunde til og videregivet direkte erfaringer ved at gå vejen.
Kære panel. Tak for jeres bidrag. I er velformulerende og engagerede personer. I har stor erfaringsstyrke og er ikke "erfaringsbyrdebærere", men ser konstruktivt og kreativt fremad. Del jeres styrke ud, - i foreningerne, med os, dinosaurerne, og alle de, der er på vej ind i kunstens, kulturens, f‘llesskabets værdier. Men husk, når I selv bliver kulturdirektører, hvad I sagde i dag. På vegne af AKKS får I et gavekort til en boghandel som tak for indsatsen her. Til jer der planlagde konferencen, satte os sammen os bar dialogen igennem, Line og Andreas, - det lykkedes, at få sat "rav i den" uden at tonen kammede over. F.eks. debatten om generationskløft landede et andet sted end normalt, dialogen sejrede. Godt gået, også en boggave og tak til jer.
Tak til Henning Eichberg for dit vidsyn med perspektiveringer århundreder igennem med fokus på den aktuelle debat. Specielt tak for ordet kulturel attac. Tak til vore samarbejdspartnere Huse i Danmark og Kulturelle Samråd i Danmark.
Alt i alt blev denne konference for en gangs skyld en konference, hvor der ikke blev jamret over de unge og heller ikke snakket penge. Jeg selv er blevet klogere på mange ting, og vi vil samle op i AKKS-bestyrelsen og fortsætte udviklingsdialogen dør med henblik på kommende generalforsamling. Hvad blev jeg så klogere på, - jo, at vi i AKKS ikke kan gøre noget for nogen. Al initiativ kommer og skal komme "nedefra", derfor bliver dialogen vital, vi kan lære af hinanden. Også dette har konferencen vist.
Af Helge Birck Pedersen og Tina Møller Jakobsen, april 2003
|
|
