            |
AKKS - Konferencer, seminarer, kurser mv.
Referat af AKKS konferencen på Slagelse Vandrerhjem den 5 - 6. marts 2004
Tilstede ved konferencen var:
Villy Dall (formand for AKKS), Lisbet Lautrup Knudsen (AKKS bestyrelse/DATS), Kirsten Dam (Folkeoplysningsudvalget Roskilde Kommune), Ulla Jerg (Danmarks Børne- og Ungdomskor, DABU), Leif Kirkvåg (Visens Venner i Danmark), Asbjørn Keiding (Musik & Ungdom), Jakob Oschlag (DATS), Carsten Lund (DATS), Thomas Hauger (DATS), Susanne Romlund (Bestyrelsen for Huse i Danmark), Merete Worsøe (Kulturelle Samråd i Allerød), Birgitte Lundermann (Kulturelle Samråd i Allerød), Peter Thomsen (AKKS bestyrelse/DAMU), Niels Jørgen Madsen (børnekulturhuset i Brønshøj), Bente Schindel (Kulturelle Samråd i Danmark og Danske Orksterdirigenter), Hans Rostholm (formand, Kulturelle Samråd i Danmark), Magnus Eriksson (Sveriges Orkesterforbund), Steinar Arnesen (Norsk Amatørteaterråd), Susan Fazakerley (konsulent) og Tina Møller Jakobsen (sekretariatsleder AKKS).
Fredag den 5. marts 2004
Åbningstale ved formand for AKKS Villy Dall
Villy Dall formand for AKKS bød velkommen med ordene: "Denne konference har til formål at finde ud af, om vi har en fremtid sammen". Villy Dall fortsatte: konferencen skal stille skarpt på områder som AKKS skal arbejde for og med og nye opgaver der skal tages fat på i fremtiden. Derudover fortæller Magnus Eriksson (direktør i Sveriges Orkesterforbund) og Steinar Arnesen (formand for Norsk Amatørteaterråd) om den frivillige folkelige kulturs vilkår i Sverige og Norge. Slutteligt gennemgås evalueringen af puljen til amatørkultur og folkelige kulturaktiviteter af konsulent Susan Fazakerley, hvortil det er muligt at stille spørgsmål og diskutere indholdet i fællesskab.
Villy Dall redegjorde derefter for den kulturpolitiske situation for amatørkulturen i tilbageblik og status i dag. Igennem mange år har det været almindelig praksis blandt kulturelle organisationer at holde gode kontakter med den siddende kulturminister og de relevante embedsmænd i ministerierne. Sådan er ånden ikke længere. Efter regeringsskiftet er der nedlagt utallige råd og nævn uden forudgående evalueringer, besparelser og nedskæringer ligeledes uden forudgående undersøgelser. Dette er nu arbejdsbetingelserne også for den frivililige folkelige kultur. AKKS har derfor sammen med foreningerne Huse i Danmark og Kulturelle Samråd i Danmark, som vi har et administrativt samarbejde med, kontaktet de enkelte kulturpolitiske ordfører, for at redegøre om det frivillige kulturelle områdes vanskeligheder og for at høre deres mening. Vi blev meget positivt modtaget af alle partier og som et resultat af den manglende kulturpolitiske redegørelse, rejses der nu i Folketinget en forspørgelsesdebat om emnet: "Hvad er regeringens politik på det frivillige kulturelle område?".
Det frivillige kulturelle område står kulturpolitisk meget alene, men hvis vi ikke står sammen i organisationerne og foreningerne, så forsvinder denne støtte. Det kan kun blive sværere - for os alle sammen - hver for sig og i fællesskab!
Talen kan her læses i sin fulde form
Den frivillige folkelige kulturs vilkår i Sverige ved Magnus Eriksson
Magnus Eriksson arbejder til daglig som forbundsdirektør for Sveriges Orkesterforbund. I Sverige er fjorten forbund samlet i det der svare til Sveriges AKKS. Den store forskel er imidlertid en fællesorganisering af professionelle udøvere som amatørere.
I Sverige som i Danmark er drifts- og puljebevillinger til kulturområderne opdelt i forskellige ministerier, hvilket gør det svært at få økonomisk overblik og vanskeliggøre samarbejde på tværs af kunstarterne.
Den svenske stat er meget optaget af hvordan vilkårene kan forbedres for børn og unge under 25 år. Der er generelt stor interesse for den frivillige kultur blandt befolkningen i Sverige og det har vist sig som en fordel af samle området i en eller flere organisationer for at sikre politisk bevågenhed.
Den frivillige folkelige kulturs vilkår i Norge ved Steinar Arnesen
Steinar Arnesen er formand for Norsk Amatørteaterråd og Nordisk Amatørteaterråd. I Norge findes ingen fælles organisation for det frivillige kulturelle arbejde.
Her er som i Danmark de professionelle og amatørerne adskilt. Dog har kirken i Norge egen paraplyorganisation og en særligt tilskudskasse til aktiviteter.
I Norge har man - modsat i Sverige og Danmark - besluttet at diskutere og ændre Tips- og Lotto loven betydeligt. I forbindelse med denne ændring er der oprettet en "Fri Fond" på 78 mio. norske kr. særligt til frivillige kulturelle aktiviteter.
På trods af midler til området har det norske Storting udarbejdet en kulturplan frem til 2014 - men planen kritiseret for at være for overordnet, med risiko for at der på sigt ikke igangsættes konkrete initiativer.
Lørdag den 6. marts 2004
Evaluering af Udviklingspuljen 2000-2003 ved Susan Fazakerley
Susan Fazakerley gennemgår evalueringen af forsøget med Udviklingspuljen til amatørkultur og folkelige kulturaktiviteter. Hun blev i februar 2003 kontaktet af tidligere AKKS formand Helge Birck Pedersen til at analysere Udviklingspuljen og komme med visioner og ideer for området i fremtiden.
Udviklingspuljen blev i perioden september 2000 - januar 2003 søgt af i alt 693 grupper/foreninger, der tilsammen har søgte om 60 mio. kr. Undersøgelsen viser at ansøgerne kommer fra stort set hele landet, men at der er en overvægt af tilskud til storbyerne mht. nyskabende og eksperimenterende projekter. Undersøgelsen viser også at projekternes økonomi er sammensat af både offentlige og især private midler i langt højere grad end forventet. Men der hersker ingen tvivl om at Udviklingspuljens midler har udgjort en væsentlig del af projekternes økonomi. Udviklingspuljen har gjort en forskel men efter nedlæggelsen, er det nu op til de enkelte kommuner og støtte de udviklingsorienterede folkelige kulturaktiviteter.
En anden problemstilling er de ikke-organiserede som har kunnet søge puljen, men som efter nedlæggelsen, har meget få steder at søge om offentlige milder. Denne gruppe er ikke tilpasset de offentlige støtteordninger og omvendt. Gruppen af ikke-organiserede unge bliver større og større og en forklaring på dette er måske et resultat af de unges måde at arbejde på.
I evalueringens sidste afsnit er der opridset en lang række punkter som der kan arbejdes med i fremtiden. Mange unge i foreningerne og projektmagere ønsker konkret viden om projekterfaring, foreningsdannelse og netværk, således at de er bedre rustet til at bruge lovgivningen generelt, men særligt Folkeoplysningsloven og rådgivning til at søge pujer og fonde.
Udviklingspuljen har været uundværlig for den frivillge folkelige kultur i Danmark og evaluator håber at denne dokumentation er med til igen at sikre udviklingsmidler på området i fremtiden.
Hele evalueringen og en sammenfatning kan læses her
Efterfølgende diskussion på baggrund af evalueringen
Blandt deltagerne på konferencen var der meget stor uenighed/utilfredshed om særligt det sidste afsnit i evalueringen - afsnit 4: " Fremtiden for udviklingen af den folkelige kultur".
Der blev udtrykt bekymring for at de opremsende forslag/visioner, som er nævnt i evalueringen, vil kunne fremstå/opfattes som endelige beslutninger taget af AKKS medlemsorganisationerne i enighed.
Flere af deltagerne mente at det er meget vigtigt at fastslå at forslagene/visionerne kun er fremkommet i forbindelse med to møder blandt unge aktive i amatørkulturlivet, som var inviteret til at komme med ideer og forslag - og altså ikke af hverken AKKS medlemsorganisationerne i enighed eller enkeltvis.
Nogle kritiserede evalueringen for at være for meget fokuseret på tal frem for - f. eks. i ord, tekst og billeder - at vise hvilken betydning Udviklingspuljen har haft.
Fokuspunkter nu og i fremtiden for AKKS og det videre forløb frem til repræsentantsskabsmødet
På baggrund af det efterfølgende gruppearbejde, blev der enighed om blandt deltagerne, at opstille nogle fokusområder (opgaver/projekter) som beskriver AKKSs arbejdsområde nu og i fremtiden.
Overskrifterne er samlet på et stykke papir i vilkårlig rækkefølge og vedlagt dette referat med overskriften "Forslag, ideer og fokusområder fremkommet ved AKKS konferencen på Slagelse Vandrerhjem 5-6. marts 2004".
Opgaverne/projekterne skal indgå i diskussionen på et formandsmøde i april 2004 med henblik på en evt. godkendelse på AKKS repræsentantsskabsmødet i maj/juni 2004.
Det vil så på repræsentantsskabsmødet være muligt at prioritere opgaverne/projekterne i en bestemt rækkefølge. Efterfølgende skal der udarbejdes budget for de opgaver/projekter som repræsentantsskabet har prioriteret.
Referat Tina Møller Jakobsen, marts 2004
|
|
